Som tidligere skrevet var jeg til min sidste jordemoderkonsultation 39+6. Jordemoderen undersøgte mig og fortalte mig at jeg var 3cm åben og højest sandsynligt ville føde i weekenden. Dagene forinden havde jeg mærket en rotation i bækkenet, som en slags skrue der borede sig ned.
Jeg fik murren i maven d. 7. marts (på terminsdagen) om eftermiddagen/aftenen og troede at det var veer. Vi var så glade og spændte. ENDELIG skulle vi møde vores søn. Min mand - Herbert - og jeg satte os foran TV’et og så Hobbitten. De gik og gik og gik og gik lidt mere. Smuk, smuk film, men nøøøj, jeg synes den var lidt kedelig også. Og mine plukkeveer gik i sig selv. Mega skuffet over det, gik vi i seng kl. 22 og jeg sov SÅ skønt helt til kl. 6 om morgenen(uden nattetisseri, som ellers er meget normalt i slutningen af graviditeten), hvor jeg vågnede af et lille “klask” som når man giver en ballon et smølfespark agtig-sensation.
Jeg gik på toilettet og PLASK, så gik mit vand. Meget heldigt egentligt ;-)
Jeg kaldte på min mand fra badeværelset : “SKAAAAAT, mit vand er gået, ring til fødegangen!”
Min mand ringede, men de ville have mig i røret. Klokken var på det tidspunkt måske 6:10/6:15.
Jeg fik fødemodtagelsen i røret og de spurgte om jeg havde fået veer endnu. Nej, det havde jeg ikke fik jeg lige nået at fremstamme, inden den første ve kom inden jeg fik sagt sætningen færdig. “Kom ind kl. 10, så vi vi lige tjekke dig der”, fik jeg besked på. “Ok, jeg vil virkelig gerne føde i vand, sagde jeg”. “Det er ikke noget problem. Det ser vi på når du kommer ind” sagde de.
FEDT, tænkte jeg. Vi kan lige nå lidt lækker morgenmad og lidt kaffe og ringe til min mor efterfølgende, som skulle køre os på Rigshospitalet. Jeg tror jeg fik nået at dække bordet, men jeg kunne intet spise eller drikke. Mine veer var stærke og kom med 3-4 minutter imellem fra start. Kl. 7 ringede vi til min mor og sagde at nu måtte hun altså gerne komme. Men hun var ikke overbevist om at hun skulle skynde sig, for en fødsel tager jo lang tid sagde hun, så hun ville gøre sig klar stille og roligt og så komme. Hun boede ca. 25 min væk. Kl. 7:30 måtte min mand ringe til hende igen og skynde på hende, for nu var mine veer blevet virkelig kraftfulde og kom med 2-3 minutter imellem. Jeg håndterede mine veer rigtig godt. Det der virkede bedst for mig når de kom var at lave 8-taller med hofterne både den ene og den anden vej. Det føltes virkelig rart at stå og “bounce”, for jeg kunne hverken lægge eller sidde ned. I mine små pauser var jeg fuldt tilstede og kunne sagtens snakke og være med, men så snart en ve kom, fokuserede jeg og følte nærmest jeg var en zen-mode. Jeg kan huske jeg var lykkelig og tænkte: “ Så er vi en ve tættere på at møde vores søn”.
Min mor kom ENDELIG kl. ca. 8. Jeg synes det havde taget en evighed. Hun tog sig virkelig også god tid med at komme fra parkeringspladsen og over til vores lejlighed. Herbert gik hende i møde med vores pakkede ting som skulle med på hospitalet. En kuffert fyldt med snacks til fødslen, tøj til både baby, far og mig, musik, dyne og alt muligt andet vi tænkte vi skulle bruge. Vi kørte, det jeg følte var verdens længste tur - mig på bagsæddet med veer og min mor og Herbert foran og ankom Riget kl. 8.20. Jeg blev undersøgt ca. kl. 8:30 og fik sagt at jeg gerne ville føde i vand igen. “Det kan du altså ikke nå. Du er klar til at føde nu og er helt åben, så vi skal lige finde en stue til dig”.
WHAT?! Er det allerede nu?
Jeg gik ned ad gangen mellem en ve og jordemoderen roste mig for at jeg var så meget tilstede og at man slet ikke kunne se på hverken min gang eller mit mindset at jeg var fuldt udvidet. Da jeg fik en ve, lavede jeg 8-talerne igen, som fungerede så godt for mig stadig.
Ind på stuen, fik jeg kvalme og kastede op, men så havde jeg det fint igen. Op i sengen kom veerne som perler på en snor. 1:30 minut i mellem og 1 minuts varighed. dvs. max 30 sek. pause. De gjorde meget ondt nu, men havde stadig ikke meget lyd på. Min mor gav mig lidt saftevand og tog billeder og min mand var min støtte og hjalp mig holde fokus mens jeg havde veer . Jeg fik pressetrang og pressede 2 gange, mærkede imellem de to veer “the ring of fire”, som nok var det der gjorde allermest ondt, men så kom min baby også ud. Født kl. 8:41. En lille bitte dreng født 40+1, og vejede blot 2736g fordelt på 48 cm.
Vores Leonardo var født efter blot 2,5 time 🥰
Går du med tankerne omkring at få en doula til din fødsel, eller kunne du tænke dig at få en lækker gravidmassage, rebozo eller en efterfødselsmassage? Så tryk på linket herunder og se hvad jeg kan gøre for dig ❤️️🤰🤱
Få 15% rabat på din første behandling med koden "Book15"
Comments